Tværfagligt samarbejde

I diabetes ambulatoriet, har diabetes sygeplejersken, et tæt samarbejde med andre faggrupper. Man kalder gruppen for et diabetes team, det består af læger, sygeplejersker, diætister og psykologer. Vi vil tage udgangspunkt i samarbejdet mellem sygeplejerske og psykolog, og mellem sygeplejerske og diætist. Vores referencer kommer fra bøger og pjecer, og vi vil desuden bruge udtalelser fra en diabetessygeplejerske på børneafdelingen.

Psykolog

I diabetes ambulatoriet er der en psykolog tilknyttet. Grunden til dette, er fordi det som oftest kommer som et stort chok, for den unge og forældrene, at den unge får konstateret diabetes. Det er ikke kun den unge, der bliver påvirket af diagnosen, det er hele familien. Der skal laves nogle forandringer i hjemmet, og der skal til og tages nogle andre hensyn, eksempelvis i forhold til mad. Forældrene kan godt blive ramt af en skyldfølelse, når den unge får diagnosen. Mange forældre går med tanken om, at de skulle have gået til læge noget før, og holdt lidt tilbage med slikken. Det er aldrig nogens skyld, når et barn eller en ung får diabetes, og det skal forældrene forstå, så de ikke kommer til, at dunke sig selv i hovedet, og straffe sig selv.(22)

Man kan dele tiden efter diagnosticeringen af type 1 diabetes, op i 4 faser, schok-fasen, reaktions-fasen, reparations-fasen og reorienterings-fasen, som den unge, oftest, går igennem. Hvis sygeplejersken føler det er nødvendigt eller den unge/familien ønsker det, kan de herefter henvises til psykologen. Psykologen kan hjælpe den unge til, at komme igennem faserne. Det sker ved hjælp af samtaler mellem den unge og psykologen.(22)

Diætist

Samarbejdet mellem sygeplejerske og diætist, er rigtig vigtigt i diabetes ambulatoriet. Diætisten ved meget mere om mad, sammensætning og hvordan en rigtig kost skal strikkes sammen til en diabetes patient, end sygeplejersken. Når man har type 1 diabetes, skal man tælle kulhydrater, for på den måde at kunne dosere og injektere den rette mængde insulin, så patienten undgår hyperglykæmi og hypoglykæmi. Desuden er det vigtigt, at vide at der er forskellige typer af kulhydrater. Nogle typer får blodglukosen til, at stige hurtigt(simple kulhydrater), og andre får blodglukosen til, at stige langsomt(sammensatte kulhydrater). Diætistens opgave ved en nydiagnosticeret type 1 diabetes patient, er at undervise patienten i kost, og lære patienten hvordan man tæller kulhydrater. Samtidig vise hvordan man sammensætter nogle måltider, der får blodglukosen til at ligge stabilt, ved hjælp af insulin injektioner, og hvordan man beregner disse.(24)

Hjælpen fra diætisten kan være, at der bliver lavet en madplan, der passer til hele familien, da der også er andre at tage hensyn til. Den unge kan desuden få vejledning til, at håndtere situationer, med fastfood, slik, og så videre. Derved behøver den unge ikke, at skille sig ud men kan spise ligesom de andre, og i stedet rette insulindosissen til. Det er dog vigtigt, at pointere at dette ikke bør gøres hver dag, men en gang imellem, med måde.(22)