tirsdag den 17. marts 2015

Analyse af fortællingen og artiklen

Til at understøtte den fundne artikel, samt vores forforståelse, har vi fundet en fortælling fra en ung dreng, som har type 1 diabetes.

Forforståelsen går ud på, at vi tror at unge med type 1 diabetes, er bange for at skille sig ud fra mængden. Samtidig tror vi, at unge diabetikere har sværere ved, at overholde retningslinjerne for kosten. 

Den unge diabetiker, David på 17 år, fortæller om sine oplevelser og erfaringer. Han beskriver de udfordringer, som dukker op på vejen så som, at være anderledes.

Når jeg træner i fitness centeret sammen med nogle kammerater, konkurrerer vi en gang imellem om, hvor mange kilo vi kan komme på de forskellige maskiner. Hvis mit blodsukker ligger lavt, kan jeg ikke klare så mange, for så mangler jeg jo energi at tage af.”(27)

- 
Det som unge frygter mest, er ikke at være som andre. De er bange for at blive holdt udenfor og blive fravalgt af de andre. Unge har brug for deres kammerater til, at støtte og hjælpe dem på vej med det ”nye” liv.

Artiklen beskriver de unges frygt for, at deres venner vil have negative reaktioner på deres diabetes. Det viser sig dog, at vennerne egentlig gerne vil støtte dem. Men i Davids tilfælde er venner en god støtte, som giver ham en hjælpende hånd på vejen.

Det er ikke kun det med at være anderledes, som præger Davids liv i hans fortælling. Kosten har også en stor betydning for hans dagligdag.

På en måde føler jeg mig anderledes. Det ville være meget federe at kunne sige: Væk med min diabetes. Nu gør jeg ligesom alle de andre. Nu går jeg ud og spiser en plade chokolade.”(27)

- 
En stor del af det, at være anderledes som diabetiker, har med kosten at gøre. Man skal tænke over hver eneste ting, når det gælder et måltid. Spørgsmålene lyder oftest: Hvor mange kulhydrater og hvor meget insulin skal jeg tage, hvis jeg spiser det her?


Ud fra både artiklen og fortælling fra David, understøttes vores forforståelse omkring sværheden i, at overholde retningslinjerne omkring kost. 

Efter at have sammenlignet Davids fortælling og fundene i artiklen, kan vi bekræfte vores forforståelse omkring unges tanker om, at leve med type 1 diabetes. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar