tirsdag den 10. marts 2015

Senkomplikationer

Senkomplikationer forekommer hos patienter med diabetes. De udvikles som følge af lang tids hyperglykæmi. Skaderne sker hovedsageligt i nerver, og i de små og store kar, nyrer og øjne. 

Makroangiopati: De store kar, som arterierne.

Hovedsageligt aterosklerose, som er en karsygdom, der medfører hårde arterievægge, i kar der er over 2 millimeter. Aterosklerose er en normal aldringsproces, hvor der aflejres kolesterol i arterievæggens endotel, som medfører kar indsnævring. (15) Man er desuden disponeret for andre hjertekarsygdomme, så som AMI (akut myocardia infarkt), apopleksi, iskæmiske sår, (3) claudicatio intermittens også kaldet vindueskiggersyndrom - det betegner en smerte, der opstår i underekstremiteterne, på grund af belastning af musklerne ved anaerob forbrænding. Den anerobe forbrændingen sker på grund af, forsnævringer af arterier i underekstremiteterne, som gør at blodet ikke kan føres optimalt til og fra musklerne. Derfor får de ikke tilstrækkeligt med ilt og kuldioxid ophobes. Det der medfører smerten, er den laktat der dannes, som restprodukt ved anaerob forbrænding. Smerterne vil oftest gå væk når man stopper op og ”kigger på vinduer”. (15)


Mikroangiopati: De små blodkar, som dem i øjnene. 

Der sker her fortykkelse af basalmembranen i de små blodkår i øjne, nyrer og nervevæv.
Retinopati – Er en nethinde sygdom, som dækker over forandringer, som sker på de små kar inde i øjnene på retina. Disse forandringer gør, at der vil opstå iskæmi, hvilket betyder, at der dannes nye blodkar inde i nethinden. Hvis ikke dette behandles, kan dette gøre at synet svækkes eller medføre absolut blindhed.
Nefropati – Skader på nefronerne i nyrerne, så de mister deres virkning. Konsekvensen af nefropatien, er at glomerulus ødelægges. Der kommer derfor affaldsstoffer i blodet, og der mistes proteiner, hvilket ikke sker normalt. Skaderne på glomerulus, gør at der bliver mere plads i glomerulus, og der kan derfor komme proteiner med igennem, og ud i urinen. Et lavt blodtryk er med til at gøre at glomerulus ikke brister.
Neuropati – Betyder nedsat føle og smertesans, grundet funktionen af de perifere nerver ikke er optimal. Denne komplikation kan ske efter 10-20 år, hvorpå dette symptom vil vise sig. Hyperglykæmien kan gøre, at der opstår nogle ændringer i nerverne, som kan betyde en reduceret blodcirkulation ved disse nerver. Det betyder at neuroner og cellerne ikke får nok blod, hvorefter de dør. (3)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar