Fund i artiklen

Udgangspunktet for, at bruge denne artikel er, at understøtte vores forforståelse omkring unge med type 1 diabetes, som lyder: 
Hvordan er det at være mellem 15-18 år og have type 1 diabetes 

• Hvilke udfordringer giver det i hverdagen, og ved social samvær?
• Hvad er familiens og venners rolle, i forhold til en ung diabetiker?
• På hvilken måde modtager teenagerne psykisk støtte fra diabetes sygeplejerskerne?

Artiklen som vi anvender, "Adherence challenges in the management of type 1 diabetes in adolescents: prevention and intervention" er fundet via Cinahl. Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse, som kigger på de problemstillinger/barrierer, som kan opstå, hos den unge med type 1 diabetes.  Derefter kommenterer den på, det seneste forsøg på at løse disse problemer.

Fund i artiklen: 

De unge kommer til, at stå overfor mange forhindringer i forhold til udviklingsadfærd, familie relationer og deres opfattelse af det sociale pres, når de får konstateret sygdommen.

Forskellige problemområder, som kan opstå hos den unge ifølge artiklen:

• Unge har svært ved at opretholde glykæmisk kontrol.
• Problematisk skift af ansvar fra forældre til den unge.
• Den unge har svært ved at sætte sig ind i fremtidige helbredsrisikoer, hvis man ikke passer sin diabetes.
• Mange unge tror at deres venner vil have negative reaktioner på deres diabetes, selvom det viser sig at vennerne egentlig gerne vil støtte dem.

“These studies suggest that context can be a barrier for teens and solutions to overcome such barriers need to be individualized. For adolescents seeking privacy, checking blood glucose levels in a nurse's office may suffice, whereas requiring other teens to check glucose levels solely in the nurse's office may intensify concerns about feeling different and isolated.”

- De unge har ifølge artiklen sværere ved, at overholde deres behandlings regimer end andre aldersgrupper. Det kan blandt andet være på grund af, at man skal måle glukose niveauet foran andre. For et ungt menneske kan dette skabe en følelse af, at være anderledes.

”Many studies acknowledge the importance of the family–patient construct. Thus, many behavioral interventions aimed at optimizing adherence and glycemic control in youth with diabetes target the family unit, particularly in younger teens.”

-  For den unge er det vigtigt ikke at stå alene, når sygdommen bliver konstateret. Familiens support spiller en væsentlig rolle, da det er en stor omvæltning, at skulle lære at leve med en sygdom resten af livet. I starten har forældrene en vigtig betydning for, at hjælpe den unge med vejledning og støtte.    

En af de største udfordringer for den unge, er ændringen af kostvaner.

”Another challenge to adherence is attending to meal planning or ‘counting carbohydrates’ in order to determine proper insulin dosing. Following a recommended diet for diabetes is difficult in general and raises particular challenges for teens, who are often impulsive and likely to engage in eating as a major social event with peers.”

- Udfordringen kan stå i, at overholde madplaner eller at skulle tælle kulhydrater for, at bestemme den rigtige insulin dosis. De særlige udfordringer for de unge, kan ofte være, at de er impulsive og ikke altid er forberedte på, hvad næste måltid bringer. De sociale sammenkomster er endnu en stor udfordring, da man  gerne vil spise som sine jævnaldrende.

Hvad der virker for de unge, er derfor meget individuelt, og de er nødt til, at skræddersy deres egne "regler", så det passer til deres behov.(26)