Problemformulering

Hvordan er det at være mellem 15-18 år og have type 1 diabetes 

• Hvilke udfordringer giver det i hverdagen, og ved social samvær?
• Hvad er familiens og venners rolle, i forhold til en ung diabetiker?
• På hvilken måde modtager teenagerne psykisk støtte fra diabetes sygeplejerskerne?

Inden vi startede vores indsamling af data, havde vi en forforståelse, om hvad vi troede svaret ville blive. Forståelsen går ud på, at vi tror, at unge med type 1 diabetes, er bange for at skille sig ud fra mængden. Samtidig tror vi, at unge diabetikere har sværere ved, at overholde retningslinjerne for kosten. 

Vi kan nu konkludere, at der er nogle udfordringer hos unge med type 1 diabetes. Det er dog individuelt hos de unge, hvilke udfordringer som de står overfor i deres hverdag. 

I forhold til socialt samvær føler mange unge sig tit anderledes, hvilket kan medfører at de trækker sig ind i sig selv, og derved bliver ensomme. Det kan for eksempel være, at skulle stikke i sig selv foran andre, og tælle kulhydrater, for at kunne beregne den rette insulin mængde.  

For den unge er det vigtigt, både ved den ny diagnosticerede og den erfarne diabetiker, at få støtte fra sine omgivelser. Især fra familien og vennerne, specielt forældrene, for ikke at stå alene med sygdommen. 

I diabetes ambulatoriet tilbyder man de unge, at kunne ringe ind, for support. Desuden tilbyder diabetes foreningen støttegrupper, som den unge kan melde sig ind i. Normalt går de unge til kontrol i ambulatoriet hver 3. måned. Her kan de få en god snak omkring, hvordan det går, samt få tjekket deres HbA1c.