mandag den 23. marts 2015

Dag 11

Dagen startede med at vi læste korrektur på bloggen så eventuelle fejl og mangler kunne blive 
ordnet. Det har været en lang dag, da det kan være svært at finde sine egne fejl.
 Men nu er vi ved at kunne se en ende på det hele. Vi ses :-)

fredag den 20. marts 2015

Dag 10

Vi mødte til direktør tid idag, klokken 9 for en gang skyld - da vi skulle have
sidste vejledning med Rikke B klokken 10 :-). Marianne blev lidt deprimeret efter
vores møde, da det hele virkede uoverskueligt. Dette var dog kun INDTIL vi gik i gang med rettelserne, så blev hun glad igen. Rettelserne er nu lavet og vi håber inderligt at
Rikke bliver tilfreds med det. Signe og Trine vil nu spise kage, Marianne vil spise
glassuren, og Marlene vil så kigge på :-D 

VI SES PÅ MANDAG!!! 
GOD WEEKEND FRA GRUPPE 4 ;-D 


torsdag den 19. marts 2015

Dag 9

Dagen idag startede med, at vi fik snakket om de ting vi manglede at få skrevet om. Vi gik derefter i gang med at skrive om sundhedsloven, fase 4 i innovationsslangen, regulere vores problemformulering, rette lidt hist og her i vores interview med diabetessygeplejersken, og sidst, men ikke mindst skrive virksomhedens værdigrundlag ind. Senere kom vi godt i gang med, at lave et produkt, som vi ikke kan afsløre herinde, men det skal nok blive ret spændende, syntes vi selv ;-)

Sundhedsloven

Formålet med sundhedsloven:

Sundhedsloven er lavet i et forsøg på, at forebygge og behandle sygdom/lidelse så befolkningens sundhed fremmes. Den består af forskellige krav til sundhedsvæsnet, og skal på den måde sikre, at der udvises respekt for det enkelte individ. Desuden har den fastsat følgende regler til, hvad befolkningen har krav på:



1)      Let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
2)      Behandling af høj kvalitet,
3)      Sammenhæng mellem ydelserne,
4)      Valgfrihed,
5)      Let adgang til information,
6)      Et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
7)      Kort ventetid på behandling.           

Den behandling som man ifølge sundhedsloven har ret til, indbefatter både:"undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient."

Behandlingen udføres af sundhedspersoner, som laver sundhedsfaglige opgaver og handler på de ansvar der følger med ifølge den lovgivning de er autoriseret i forhold til. (33)


Eksempler på hvordan sundhedsloven er relevant i forhold til unge med diabetes:

I forhold til det interview, som vi havde planer om at lave, er der en lov der omhandler "videregivelse af helbredsoplysninger", som gør, at vi ikke bare kunne ringe op til en af de unge diabetikere, og spørge om de ville deltage. 

"Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter."


Derfor var vi i stedet nødt til, at vente på vores kliniske vejleder. Da hun først skulle snakke med nogen af de unge, når de i forvejen skulle ind til kontrol for at få lov til, at få deres telefonnummer. Det er alt sammen noget der er med til at sikre, at patienterne kan føle sig sikre på, at personlige oplysninger forbliver fortrolige, med mindre de selv giver lov til andet.(34)

Når man ser på de 15 til 18-årige, som er den aldersgruppe, vi har beskæftiget os med, er der dog også nogle andre regler:


"En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen."


Det vil sige, at så længe man er under 18, skal ens forældre også informeres om den unges sygdom og behandling. Samtidig skal de også være med til, at beslutte hvilken og hvordan behandlingen skal foregå.(35)

onsdag den 18. marts 2015

Analyse af interviewet og artiklen

Vi vil bruge artiklen og interviewet til, at analysere på deres holdninger, omkring vigtigheden af inddragelsen af familien, specielt forældrene. 

Diabetessygeplejerskerne kræver, at den unge i det første lange stykke tid skal have minimum en af sine forældre med. Da det er vigtigt, at have en at støtte sig til, og til at tage en del af ansvaret. De anbefaler dog, at begge forældrene tager med, for at begge forældre kan blive oplært, og for at så mange som muligt bliver involveret.

"Successful interventions often result when the teen with diabetes benefits from the understanding, support, and skills of family members in a context that avoids diabetes-specific family conflict."(27)
- Det der skaber et godt resultat for den unge er, når de får støtte, og kan trække på viden fra familien/forældrene. Men det er samtidig en forudsætning, at de forsøger at undgå konflikter omkring sygdommen, for at opnå et godt resultat.

Både i artiklen og i interviewet, er der enighed om vigtigheden af forældrenes/familiens arrangement og indragelse. Da man vil undgå, at den unge får oplevelsen af, at stå alene med sygdommen. De kan samtidig have en større viden, som den unge kan have gavn af. Det er dog vigtigt at forældrene er enige om, hvilke "regler" der skal være for den unge, da det ellers kan skabe en masse konflikter. De mener også begge, at det er vigtigt at de unge hele tiden har mulighed for, at ringe og få support som en ekstra slags livline.

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), er et nationalt system til kvalitetsudvikling, på tværs af alle sektorer indenfor sundhedsvæsenet. Et system så man undgår utilsigtede hændelser, i forhold til patienter og personale. (28)

DDKM blev grundlagt i 1990’erne, fordi der blev lavet for mange utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet. Der kom også øget fokus, på den dårlige kommunikation mellem sektorerne. Det var indenrigs og sundhedsministeriet, som valgte at lave et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem, for at sikre ensartethed. (29)

Det overordnede mål var, at bidrage til en høj kvalitet både i forhold til sundhedsydelser, og med hensyn til at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløb. Man skal samtidig sikre en løbende udvikling, af kvaliteten i alle offentlige sundhedsydelser. Samtidig med, at forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. (28)

DDKM anvender et specielt team, Surveyteam, til at sikre den bedste kvalitet i sundhedsvæsenet. Teamet består af personer, som er uddannet til at varetage opgaven, men som også til dagligt er fagpersoner, som arbejder i sundhedsvæsenet. De kommer aldrig uanmeldt, der er en aftale på forhånd. Surveyteamet interviewer personale og patienter, samt iagtager procedurer og gennemgår retningslinjer. En rapport bliver udarbejdet på baggrund af besøget om, hvordan afdelingen lever op til akkrediteringsstandarderne (standarder for god kvalitet) i DDKM. (30)

Kvalitetscirklen:

Formålet med hele akkrediteringsprocessen er, at sætte en uendelig cirkel af kvalitetsforbedring i gang.

DDKM bygger på den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling, som tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen indeholder fire trin.

1. Planlægge, som i DDKM betyder, at der i sygehuset skal foreligge retningsgivende dokumenter, som beskriver, hvordan kvalitetsmålet i den givne akkrediteringsstandard nås. Et eksempel kunne være PRI.

2. Udføre, som betyder, at sygehuset skal sikre implementeringen af de retningsgivende dokumenter. Man skal udføre de angivne retningslinjer.

3. Undersøge, som betyder, at sygehuset skal overvåge kvaliteten af sygehusets strukturer og processer, samt de leverede ydelser.

4.Handle, som betyder, at sygehuset skal vurdere resultaterne af overvågningen, samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist. (31) 
(31)
Et eksempel på, hvordan DDKM kan blive brugt i forhold til diabetes. Det kan være, at skabe mere fokus på det, hvilket vi ikke syntes, er belyst nok i samfundet. Diabetes foreningen har nogle kampagner kørende, i løbet af året, men det er ikke noget man, som borger lægger mærke til, hvis man ikke selv skal forholde sig til det.(32) I og med, at der ikke er sat nok fokus på dette, kan mange unge føle sig ensomme og anderledes. For at skabe en bedre kvalitet, kunne man lave kampagner som belyser det at have diabetes, for at skabe opmærksomhed omkring sygdommen. 

Dag 8

Vi startede dagen ud med, at lave en plan for hvad vi skulle i gang med. Vi fordelte opgaverne mellem os. Efter vi havde skrevet om den danske kvalitets model, sammenlignet interview med undersøgelsen, og lavet noget på innovationsslangen, blev vi ramt af en krise. Vi aftalte herefter et møde med vores vejleder Rikke, så vi kunne få kontrol over situationen igen. Senere havde vi et gruppemøde, hvor vi kunne få sagt, hvad vi havde på hjertet, så vi kunne komme konflikter i forkøbet. Iøvrigt har vi droppet, at interviewe en ung diabetiker, da vi ikke følte, vi havde tiden til at få det bearbejdet. Det blev for sent, før vi kunne få interviewet i hus. Til sidst gik vi i gang med nogle af de rettelser, som Rikke medbragte til vores møde, det vil vi også forsætte med imorgen. 
Vi ses og hygge til jer :-)!

En lille hyggestund :-)

tirsdag den 17. marts 2015

Analyse af fortællingen og artiklen

Til at understøtte den fundne artikel, samt vores forforståelse, har vi fundet en fortælling fra en ung dreng, som har type 1 diabetes.

Forforståelsen går ud på, at vi tror at unge med type 1 diabetes, er bange for at skille sig ud fra mængden. Samtidig tror vi, at unge diabetikere har sværere ved, at overholde retningslinjerne for kosten. 

Den unge diabetiker, David på 17 år, fortæller om sine oplevelser og erfaringer. Han beskriver de udfordringer, som dukker op på vejen så som, at være anderledes.

Når jeg træner i fitness centeret sammen med nogle kammerater, konkurrerer vi en gang imellem om, hvor mange kilo vi kan komme på de forskellige maskiner. Hvis mit blodsukker ligger lavt, kan jeg ikke klare så mange, for så mangler jeg jo energi at tage af.”(27)

- 
Det som unge frygter mest, er ikke at være som andre. De er bange for at blive holdt udenfor og blive fravalgt af de andre. Unge har brug for deres kammerater til, at støtte og hjælpe dem på vej med det ”nye” liv.

Artiklen beskriver de unges frygt for, at deres venner vil have negative reaktioner på deres diabetes. Det viser sig dog, at vennerne egentlig gerne vil støtte dem. Men i Davids tilfælde er venner en god støtte, som giver ham en hjælpende hånd på vejen.

Det er ikke kun det med at være anderledes, som præger Davids liv i hans fortælling. Kosten har også en stor betydning for hans dagligdag.

På en måde føler jeg mig anderledes. Det ville være meget federe at kunne sige: Væk med min diabetes. Nu gør jeg ligesom alle de andre. Nu går jeg ud og spiser en plade chokolade.”(27)

- 
En stor del af det, at være anderledes som diabetiker, har med kosten at gøre. Man skal tænke over hver eneste ting, når det gælder et måltid. Spørgsmålene lyder oftest: Hvor mange kulhydrater og hvor meget insulin skal jeg tage, hvis jeg spiser det her?


Ud fra både artiklen og fortælling fra David, understøttes vores forforståelse omkring sværheden i, at overholde retningslinjerne omkring kost. 

Efter at have sammenlignet Davids fortælling og fundene i artiklen, kan vi bekræfte vores forforståelse omkring unges tanker om, at leve med type 1 diabetes. 

Dag 7

Dagen i dag startede med undervisning, i den danske kvalitetsmodel. Der var 3 af gruppens medlemmer til undervisning, og 2 der i stedet gik i gang med at arbejde videre på bloggen. 

Vi havde nemlig et stramt program i dag!

Vi har skrevet om tværfagligt samarbejde, analyseret artikler og undersøgelser, 
og skrevet interviewet ind, vi lavede i går med diabetes sygeplejersken, fra børneafdelingen.  
Vi er desuden gået i gang med at sætte vores litteratur og forforståelse, op imod virkeligheden, og en beretning fra en ung diabetiker. Så vi har nok at se til :-) 

Det hele virker lidt uoverskueligt lige nu, men mon ikke dagen i morgen, kan bringe lidt lys over tingene :-). 


Fund i artiklen

Udgangspunktet for, at bruge denne artikel er, at understøtte vores forforståelse omkring unge med type 1 diabetes, som lyder: 
Hvordan er det at være mellem 15-18 år og have type 1 diabetes 

  • Hvilke udfordringer giver det i hverdagen, og ved social samvær?
  • Hvad er familiens og venners rolle, i forhold til en ung diabetiker?
  • På hvilken måde modtager teenagerne psykisk støtte fra diabetes sygeplejerskerne?

Artiklen som vi anvender, "
Adherence challenges in the management of type 1 diabetes in adolescents: prevention and intervention" er fundet via Cinahl. Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse, som kigger på de problemstillinger/barrierer, som kan opstå, hos den unge med type 1 diabetes.  Derefter kommenterer den på, det seneste forsøg på at løse disse problemer.

Fund i artiklen: 

De unge kommer til, at stå overfor mange forhindringer i forhold til udviklingsadfærd, familie relationer og deres opfattelse af det sociale pres, når de får konstateret sygdommen.

Forskellige problemområder, som kan opstå hos den unge ifølge artiklen:
  • Unge har svært ved at opretholde glykæmisk kontrol.
  • Problematisk skift af ansvar fra forældre til den unge.
  • Den unge har svært ved at sætte sig ind i fremtidige helbredsrisikoer, hvis man ikke passer sin diabetes.
  • Mange unge tror at deres venner vil have negative reaktioner på deres diabetes, selvom det viser sig at vennerne egentlig gerne vil støtte dem.
“These studies suggest that context can be a barrier for teens and solutions to overcome such barriers need to be individualized. For adolescents seeking privacy, checking blood glucose levels in a nurse's office may suffice, whereas requiring other teens to check glucose levels solely in the nurse's office may intensify concerns about feeling different and isolated.”

- 
De unge har ifølge artiklen sværere ved, at overholde deres behandlings regimer end andre aldersgrupper. Det kan blandt andet være på grund af, at man skal måle glukose niveauet foran andre. For et ungt menneske kan dette skabe en følelse af, at være anderledes.

Many studies acknowledge the importance of the family–patient construct. Thus, many behavioral interventions aimed at optimizing adherence and glycemic control in youth with diabetes target the family unit, particularly in younger teens.”

-  
For den unge er det vigtigt ikke at stå alene, når sygdommen bliver konstateret. Familiens support spiller en væsentlig rolle, da det er en stor omvæltning, at skulle lære at leve med en sygdom resten af livet. I starten har forældrene en vigtig betydning for, at hjælpe den unge med vejledning og støtte.    

En af de største udfordringer for den unge, er ændringen af kostvaner.

Another challenge to adherence is attending to meal planning or ‘counting carbohydrates’ in order to determine proper insulin dosing. Following a recommended diet for diabetes is difficult in general and raises particular challenges for teens, who are often impulsive and likely to engage in eating as a major social event with peers.”

- 
Udfordringen kan stå i, at overholde madplaner eller at skulle tælle kulhydrater for, at bestemme den rigtige insulin dosis. De særlige udfordringer for de unge, kan ofte være, at de er impulsive og ikke altid er forberedte på, hvad næste måltid bringer. De sociale sammenkomster er endnu en stor udfordring, da man  gerne vil spise som sine jævnaldrende.

Hvad der virker for de unge, er derfor meget individuelt, og de er nødt til, at skræddersy deres egne "regler", så det passer til deres behov.(26)

Interview med diabetes sygeplejerske

Vi i gruppe 4, har været på en børneafdeling, hvor vi har interviewet en diabetes sygeplejerske, som har arbejdet på afdelingen i 18 år. På afdelingen er diabetessygeplejerskerne en del af et team, som blandt andet består af en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske, som er fælles om behandling. Diabetessygeplejersken har primært kontakt til de ny opdagede diabetes patienter, som bliver indlagt på afdelingen i 14 dage, men hvor de noget af tiden stadig kan være derhjemme på orlov. De vil her blive oplært i hvordan de, nu skal lære at leve med disse forandringer. Diabetes sygeplejersken, oplære blandt andet børnene/de unge i dagligt at tage injektioner selv og hvor mange enheder insulin de skal have. Senere bliver der indkaldt til samtaler med ambulatoriet sygeplejersker, som snakker med den unge diabetiker.

På nuværende tidspunkt har, børneafdelingen ikke et værdigrundlag, så de anvender i stedet Sygehus Vendsyssels virksomhedsgrundlag. Her ligges der blandt andet stor vægt på patientinddragelse, høj patientsikkerhed og et maksimalt serviceniveau. Desuden er der 4 værdier, respekt, faglighed, ansvarlighed og udvikling, som tillægges stor betydning i forhold til sygeplejerskens arbejde og relation til patienten. (25)

Det sygeplejersken ligger mest vægt på i samtalen er at slå fast for den unge at:

  • Der er ikke noget man ikke længere kan spise
  • Der er dog ting man bør undgå eller undlade at spise.
  • Man forsøger at fjerne skyld fra den unge og forældre.
  • De kan ikke gøre for det
  • De kunne ikke have undgået sygdommen
  • Det kræver noget at have sygdommen, man skal til at tænke over hvad man spiser
  • De står ikke alene med det, de har støtte

Det sygeplejersken ligger mest vægt på i samtalen er, at slå fast for den unge at:
Noget der også opvejes meget på afdelingen er, at yde psykisk støtte til patienten. De kan altid ringe og tale med en sygeplejerske på afdelingen, hvis der er noget de er usikre på, eller hvis der er noget de undrer sig over. Når man er ny diagnosticeret diabetiker, er der hyppig kontakt mellem diabetikeren og de sundheds professionelle. Den unge diabetiker samt forældre, får tilbuddet om at kunne kontakte afdelingens psykolog, som også kan hjælpe, hvis der er opstået problemer.
Vi lever i en tid, hvor forældre er blevet mere opmærksomme på symptomer, hvorefter de går på nettet og slår disse symptomer op. Derfor vil de fleste forældre tænke tanken, at deres barn muligvis kan have diagnosen type 1 diabetes, inden barnet får dette konstateret.  

En typisk samtale mellem diabetes sygeplejersken og den unge, kan være både god og dårlig. For nogle ny diagnosticerede diabetikere, vil hele deres verden vælte, og andre vil i starten tage det ret "cool", hvorimod virkeligheden først går op for dem, når de kommer hjem.
Sygeplejerskens oplevelse af, hvad den unge diabetiker synes, er det sværeste ved, at få konstateret type 1 diabetes er, at magte en ny hverdag. Det med at skulle tænke på, hvad man tager med i sin madpakke, og hvad man spiser til morgenmad. Den unge skal nu selv til, at tage ansvar i forhold til, at måle sin blodglukose og holde det stabilt. De skal også vide, hvad man gør i tilfælde af hyperglykæmi eller hypoglykæmi. En ting der også kan være svært for den unge med diabetes er, at overholde anbefalinger omkring alkohol. De ved, at det kan være farligt, at drikke store mængder alkohol, alligevel tager nogen chancen. Desuden kan det for nogle unge være grænseoverskidende, at skulle stikke i sig selv. Hvis den unge over længere tid, ikke overholder anbefalingerne i forhold til kost, alkohol, motion og så videre, og derfor har en meget høj eller svingende blodglukose, kan dette medføre, at den unge i stedet for, at komme til kontrol hver 3 måned, skal komme til kontrol 1 gang om ugen eller i værste tilfælde indlægges. 

Når den unge skal til sin første kontrol/samtale med diabetes sygeplejersken, skal der gerne være mindst en forælder med, også gerne den anden forælder. Grunden til det er, man kan få så mange som muligt involveret, da det er en kæmpe opgave at stå med. Længere henne i forløbet, hvis den unge ønsker det, er der mulighed for, at den unge kan komme til kontrol alene. Forældrene kan derefter komme ind, og deltage i samtalen, de sidste 5 minutter. Grunden til at diabetikeren oftest gerne vil ind alene, er fordi de sommetider ”pynter” på sagen, i forhold til deres blodglukosemålinger. De unge vil gerne gøre det godt og ikke bekymre deres forældre. Det er oftest derfor, at den unge gerne vil ind til samtalen alene, for ikke at skuffe forældrene. På den måde får diabetes sygeplejersken også et mere reelt billede af situationen, og kan dermed hjælpe den unge bedre.

Tværfagligt samarbejde

I diabetes ambulatoriet, har diabetes sygeplejersken, et tæt samarbejde med andre faggrupper. Man kalder gruppen for et diabetes team, det består af læger, sygeplejersker, diætister og psykologer. Vi vil tage udgangspunkt i samarbejdet mellem sygeplejerske og psykolog, og mellem sygeplejerske og diætist. Vores referencer kommer fra bøger og pjecer, og vi vil desuden bruge udtalelser fra en diabetessygeplejerske på børneafdelingen.
Psykolog
I diabetes ambulatoriet er der en psykolog tilknyttet. Grunden til dette, er fordi det som oftest kommer som et stort chok, for den unge og forældrene, at den unge får konstateret diabetes. Det er ikke kun den unge, der bliver påvirket af diagnosen, det er hele familien. Der skal laves nogle forandringer i hjemmet, og der skal til og tages nogle andre hensyn, eksempelvis i forhold til mad. Forældrene kan godt blive ramt af en skyldfølelse, når den unge får diagnosen. Mange forældre går med tanken om, at de skulle have gået til læge noget før, og holdt lidt tilbage med slikken. Det er aldrig nogens skyld, når et barn eller en ung får diabetes, og det skal forældrene forstå, så de ikke kommer til, at dunke sig selv i hovedet, og straffe sig selv.(22)
Man kan dele tiden efter diagnosticeringen af type 1 diabetes, op i 4 faser, schok-fasen, reaktions-fasen, reparations-fasen og reorienterings-fasen, som den unge, oftest, går igennem. Hvis sygeplejersken føler det er nødvendigt eller den unge/familien ønsker det, kan de herefter henvises til psykologen. Psykologen kan hjælpe den unge til, at komme igennem faserne. Det sker ved hjælp af samtaler mellem den unge og psykologen.(22)
Diætist
Samarbejdet mellem sygeplejerske og diætist, er rigtig vigtigt i diabetes ambulatoriet. Diætisten ved meget mere om mad, sammensætning og hvordan en rigtig kost skal strikkes sammen til en diabetes patient, end sygeplejersken. Når man har type 1 diabetes, skal man tælle kulhydrater, for på den måde at kunne dosere og injektere den rette mængde insulin, så patienten undgår hyperglykæmi og hypoglykæmi. Desuden er det vigtigt, at vide at der er forskellige typer af kulhydrater. Nogle typer får blodglukosen til, at stige hurtigt(simple kulhydrater), og andre får blodglukosen til, at stige langsomt(sammensatte kulhydrater). Diætistens opgave ved en nydiagnosticeret type 1 diabetes patient, er at undervise patienten i kost, og lære patienten hvordan man tæller kulhydrater. Samtidig vise hvordan man sammensætter nogle måltider, der får blodglukosen til at ligge stabilt, ved hjælp af insulin injektioner, og hvordan man beregner disse.(24)
Hjælpen fra diætisten kan være, at der bliver lavet en madplan, der passer til hele familien, da der også er andre at tage hensyn til. Den unge kan desuden få vejledning til, at håndtere situationer, med fastfood, slik, og så videre. Derved behøver den unge ikke, at skille sig ud men kan spise ligesom de andre, og i stedet rette insulindosissen til. Det er dog vigtigt, at pointere at dette ikke bør gøres hver dag, men en gang imellem, med måde.(22)

mandag den 16. marts 2015

Dag 6

Idag har været en spændende og lærerig dag :-) Vi startede dagen ud med vores kommunikations øvelse sammen med Rikke. Vi fik en masse redskaber med fra øvelsen, samt vi blev gjort opmærksom på ting, som har en stor betydning, som man ikke tænker over. 

Derefter stod noget af dagen på gruppearbejde, hvor vi forberedte og justerede vores spørgsmål til vores klinisk vejleder, som vi var ude at snakke med over middag.

Efter en velfortjent middags pause, gik turen til børneafdelingen. Her mødtes vi med klinisk vejleder, hvor vi fik en god snak omkring diabetes og unge. Vi fik lov til at lege diabetes patienter, for en stund - det betød vi målte blodsukker, og efterfølgende stak vi os selv med en insulinpen (dog uden insulin) ;-)
- Vi fik vores kære kliniske vejleder til at skrive under på en erklæring om, at vi må bruge hendes udsagn her på vores blog, og vi informerede hende om vores tavshedspligt.


Efter et dejligt besøg på børneafdelingen, gik vi tilbage på skolen for at fortsætte  arbejdet på bloggen. Vi er dog ved at være lidt trætte nu, så vi er ved at planlægge dagen imorgen, med hensyn til lektier og dagsorden. Vi ses igen imorgen! 

Behandling

Når man har type 1 diabetes, består behandlingen af injektioner med insulinpen eller insulinpumpe, for at regulere blodglukosen. Ved type 1 diabetes, er der opstået absolut insulinmangel i kroppen. Hvis man bruger insulinpennen, måles blodglukosen inden hvert måltid, hvorefter man på baggrund af blodglukosen indstiller antal enheder på pennen, og der gives en injektion. Injektionen kan gives i henholdsvis låret eller maven. Det man giver i låret er langtidsvirkende, mens det der gives i maven er hurtigvirkende. (17) Til nogen tilbydes der en insulinpumpe i stedet for insulinpennen. Den frigiver en konstant mængde insulin døgnet rundt, og den virker på den måde som en slags pancreas. Den kan dog indstilles til forskellige mængder insulin, alt efter om det er dag eller nat. Derudover skal der ligesom ved insulinpennen, tilføres en ekstra dosis insulin inden et måltid. (18)

Blodglukosen
·       Blodsukkerniveauet skal ligge mellem 4 og 7 mmol/l inden et måltid og under 10 mmol/l efter et måltid. Inden sengetid skal det ligge på 6 mmol/l.
·       Langtidsblodsukker (HbA1c) diabetes 1: < 7,0 % (53 mmol/mol)
·       Blodtryk: <130/80 mmHg (< 125/75 mmHg ved nyrepåvirkning)
·       Totalkolesterol: < 4,5 mmol/l (< 4,0 mmol/l ved hjerte-/karsygdom)
·       LDL-kolesterol: < 2,5 mmol/l (< 1,8 mmol/l ved hjerte-/karsygdom)                                                                                                                                                   (19)


Derudover er kost og motion også en vigtig del af behandlingen, da motion øger cellernes insulinfølsomhed,(20) og kosten er med til at holde blodglukosen stabil. Det går ind og modvirker, at kroppen udvikler hypoglykæmi og hyperglykæmi.(21) Da kost og motion spiller en stor rolle i behandlingen af type 1 diabetes, er det vigtigt at diabetikeren har en tilstrækkelig viden til, at kunne undgå, og genkende tegnene på hypoglykæmi og hyperglykæmi.

Behandlingsmålene for diabetes er: 

  • Ingen ubehagelige symptomer i hverdagen
  • God helbredstilstand og velbefindende
  • Normal vækst og udvikling
  • Normal pubertet og relation til venner
  • Normalt skoleforløb og arbejdsliv
  • Normalt familieliv, inkluderende muligheden for graviditet
  • Forhindring af diabetiske følgesygdomme (22)

Det er samtidig også vigtigt, at diabetikeren selv viser engagement, og har viljen til at tage styringen over sin sygdom. (23)

søndag den 15. marts 2015

Planlægning

For at kunne holde styr på alle vores aftaler, har vi i gruppen oprettet en onlinekalender. 
Vi kan alle gå ind og se kalenderen. Vi har ligeledes en Facebook gruppe, hvor vi kommunikerer igennem, især her i weekenderne, når vi ikke sidder sammen. God søndag!:)


torsdag den 12. marts 2015

Dag 5

I dag har vi fået taget et gruppebillede!!!! :-)
Vi startede dagen ud med at lave spørgsmål, til vores klinisk vejleder, og en diætist, på børneafdelingen i Hjørring. Senere filmede vi vores kommunikationsøvelse, som vi skal gennemgå, på mandag, sammen med vores vejleder Rikke :-) Vi fik sat vores skuespillerevner på prøve, så må vi se om resultatet er blevet godt nok.
Til sidst gik vi i gang med at udarbejde vores innovations-slange, som også bliver lagt på bloggen!

VI SES!!! :-)

Innovationsslangen


Slangen bliver udarbejdet i takt med vi kommer videre i processen.

Fase 1:
I Fase 1 afdækkes ambitionsniveauet for innovations processen: Hvilke områder skal der
arbejdes med? Og på hvilket niveau skal der sættes ind?

Vi startede med at lave en brainstorm, og på baggrund af den, udarbejdede vi følgende problemformulering:

Hvordan er det at være mellem 15-18 år og have type 1 diabetes 

  • Hvilke udfordringer giver det i hverdagen, og ved social samvær?
  • Hvad er familiens og venners rolle, i forhold til en ung diabetiker?
  • På hvilken måde, modtager teenagerne psykisk støtte fra diabetes sygeplejerskerne?

På baggrund af vores problemformulering, havde vi en forforståelse om, hvad vi troede svaret ville blive. Forståelsen går ud på, at vi tror, at unge med type 1 diabetes, er bange for at skille sig ud fra mængden. Samtidig tror vi, at unge diabetikere har sværere ved, at overholde retningslinjerne for kosten. 

Fase 2:
Her skal vi undersøge ”hvad brugernes uudtalte behov er. Verden skal ses og opleves med brugernes øjne.

Vi undersøgte emnet, type 1 diabetes, for at finde ud af noget om: 
- Insulin
- Årsager og arvelighed
- Kost og Motion
- Symptomer
- Senkomplikationer
- Behandling
Det gjorde vi igennem diabetesforeningens hjemmeside, anatomi og fysiologi bogen, hjemmesider, sygdomslære bogen, og andre bøger og pjecer. 

For at finde ud af hvilke udfordringer, unge med type 1 diabetes, har, i hverdagen og ved socialt samvær, brugte vi en artikel der belyste unges problemområder, og satte den op imod en fortælling fra en ung diabetiker. Vi fandt artiklen igennem Cinahl.


Vi  fandt litteratur, som forberedelse til vores besøg i klinisk praksis. På baggrund af det, udarbejdede vi spørgsmål, som skal bruges til et interview med en diabetes sygeplejerske, for at understøtte vores sidste punkt i problemformuleringen. 

Vi har undersøgt hvordan Calgary Cambridge-modellen fungerer, da vi tog udgangspunkt i den til vores kommunikations øvelse. 

Fase 3:
Alle input fra researchfasen analyseres og kategoriseres. På den måde indfanges overordnede mønstre, og der opstår et billede af, hvilke følelser og motivationer der ligger bag brugernes handlinger, valg og præferencer.

Vi har analyseret en artikel, i forhold til fortællingen fra en ung diabetiker. Formålet med analysen var, at afklare om vores forforståelse holdt stik. I artiklen var der nogle temaer, hvor vi tog udgangspunkt i nogle af dem, de er følgende: 

- Ansvars-flytning fra forældre til den unge 

- Frygten for at være anderledes
- Fremtidige helbredsrisikoer
- Forventninger om negative reaktioner på diabetes 
- Kosten
- Support/støtte

Og i fortællingen fra den unge diabetiker, var temaerne: 


- Føle sig anderledes
- Ansvarsfordelingen mellem forældrene og de unge
- Support/støtte
- Kosten

I forhold til fortællingen og artiklen, er der nogle sammenfald, i det de siger. Mange af de samme problemstillinger, som unge med diabetes oplever, går igen. Det er især indenfor kost, støtte og det at være anderledes, som bliver fremhævet. 


Den samme artikel har vi herefter sammenlignet med vores interview, med diabetes sygeplejersken. 
I interviewet kom vi ind over følgende temaer:

- Skyldfølelse hos forældrene

- Vigtigheden af at involvere forældrene
- Forskellige reaktioner hos den nydiagnosticeret
- Kosten 
- Alkohol 
- Kontrol
- Mulighederne for psykisk støtte

Det vi lagde vægt på, da vi sammenlignede dem, var vigtigheden i, inddragelsen af forældrene. Det var der begge steder stor enighed om, spiller en stor rolle for den unge. Blandt andet for at undgå at den unge føler sig alene.


Fase 4:
Den kreative fase bygger på de udvalgte og navngivne mønstre. De er udgangspunktet for
det kreative arbejde og konkretiseringen i denne fase.
- Hvordan kan problemet løses?

Vi har fundet ud af, at det er et problem, at unge føler sig anderledes, på grund af deres diabetes. Det gør, at de har tendens til at blive ensomme. Desuden har de unge også svært ved, at overholde anbefalingerne for kost. Da de syntes det er svært at være impulsive, og finde ud af hvad man skal spise i sociale sammenhæng, uden at blive stemplet som anderledes, eller nogen der ikke passer deres diabetes ordenligt. 


Vi vil foreslå at man laver en kampagne, for at sætte mere fokus på unge med type 1 diabetes, så det kan blive belyst, hvad type 1 diabetes er, og at man kan leve næsten lige som alle andre, uden der skal tages ekstra hensyn. Kampagnen skal køre på TV, busser, busstoppesteder, togstation, sociale medier, for at nå ud til flest mulige. Vi har en ide om, at det vil være godt at bruge et kendt ansigt, som har type 1 diabetes, for at vise, at man kan mange ting, selvom man har diabetes. 

 Fase 5:
 Før ideerne implementeres bygges mock-ups og prototyper. De testes, så et højt kvalitetsniveau sikres, og ideerne i praksis understøtter brugernes uudtalte behov.

(16)

tirsdag den 10. marts 2015

Dag 4

Idag har været en hel projekt dag, hvor vi havde forberedt os hjemme, på forskellige områder indenfor type 1 diabetes. Vi har brugt lang tid på bloggen idag, hvilket har været lærerigt, og vi har haft vejledning med vores kære vejleder Rikke B :-) Vi har været gode til at kombinere fagligt arbejde og hyggestunder (vi manglede dog kage). Vi mødes igen på torsdag, hvor det hedder filmning af kommunikations øvelse, hvilket bliver spændende at se hvordan går. 
Hygge hejsa! ;-)

Senkomplikationer

Senkomplikationer forekommer hos patienter med diabetes. De udvikles som følge af lang tids hyperglykæmi. Skaderne sker hovedsageligt i nerver, og i de små og store kar, nyrer og øjne. 

Makroangiopati: De store kar, som arterierne.

Hovedsageligt aterosklerose, som er en karsygdom, der medfører hårde arterievægge, i kar der er over 2 millimeter. Aterosklerose er en normal aldringsproces, hvor der aflejres kolesterol i arterievæggens endotel, som medfører kar indsnævring. (15) Man er desuden disponeret for andre hjertekarsygdomme, så som AMI (akut myocardia infarkt), apopleksi, iskæmiske sår, (3) claudicatio intermittens også kaldet vindueskiggersyndrom - det betegner en smerte, der opstår i underekstremiteterne, på grund af belastning af musklerne ved anaerob forbrænding. Den anerobe forbrændingen sker på grund af, forsnævringer af arterier i underekstremiteterne, som gør at blodet ikke kan føres optimalt til og fra musklerne. Derfor får de ikke tilstrækkeligt med ilt og kuldioxid ophobes. Det der medfører smerten, er den laktat der dannes, som restprodukt ved anaerob forbrænding. Smerterne vil oftest gå væk når man stopper op og ”kigger på vinduer”. (15)


Mikroangiopati: De små blodkar, som dem i øjnene. 

Der sker her fortykkelse af basalmembranen i de små blodkår i øjne, nyrer og nervevæv.
Retinopati – Er en nethinde sygdom, som dækker over forandringer, som sker på de små kar inde i øjnene på retina. Disse forandringer gør, at der vil opstå iskæmi, hvilket betyder, at der dannes nye blodkar inde i nethinden. Hvis ikke dette behandles, kan dette gøre at synet svækkes eller medføre absolut blindhed.
Nefropati – Skader på nefronerne i nyrerne, så de mister deres virkning. Konsekvensen af nefropatien, er at glomerulus ødelægges. Der kommer derfor affaldsstoffer i blodet, og der mistes proteiner, hvilket ikke sker normalt. Skaderne på glomerulus, gør at der bliver mere plads i glomerulus, og der kan derfor komme proteiner med igennem, og ud i urinen. Et lavt blodtryk er med til at gøre at glomerulus ikke brister.
Neuropati – Betyder nedsat føle og smertesans, grundet funktionen af de perifere nerver ikke er optimal. Denne komplikation kan ske efter 10-20 år, hvorpå dette symptom vil vise sig. Hyperglykæmien kan gøre, at der opstår nogle ændringer i nerverne, som kan betyde en reduceret blodcirkulation ved disse nerver. Det betyder at neuroner og cellerne ikke får nok blod, hvorefter de dør. (3)

Symptomer

Ved type 1 diabetes, kan symptomerne udvikle sig over dage eller over uger. Det kan til at starte med minde om influenza. Har man et af følgende symptomer, bør man kontakte sin læge, det kræver nemlig omgående behandling, da tilstanden er alvorlig. Ud fra en blodglukosemåling samt symptomer, kan lægen konstatere om du har type 1 diabetes.   

Symptomer ved type 1 diabetes kan være:
  • Polydipsi
  • Pollakisuri 
  • Kløe 
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Bevidstløshed
  • Træthed
  • Forringelse af den almene helbredstilstand
  • Ketoacidose (12)
(13) + (14)

Kost og motion

Kosten er et vigtigt område generelt, men især når man har type 1 diabetes. Der er udarbejdet 10 kostråd, som det anbefales at følge. 

Kostråd:

  • Spise varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spise mange grøntsager, mindst 300 gram om dagen, og spis cirka 3 stykker frugt om dagen
  • Spise mere fisk, gerne 350 gram om ugen
  • Spise fuldkorn for eksempel rugbrød, fuldkornsbrød og havregryn, mindst 75 gram om dagen
  • Spise magert kød og kødpålæg
  • Spise/drikke op til 1/4-1/2 l mager mælk eller syrnet mælkeprodukt om dagen
  • Spise mindre af det mættede fedt og vælg fortrinsvis fedtstof fra planter
  • Spare på salt
  • Spare på sukker
  • Drikke vand 
  • (Spare på alkohol) (6)
(8)

Blodtrykket kan deles op i det systole og det diastole blodtryk. Det systole blodtryk, er betegnelsen for det tryk, blodet bliver sendt fra hjertet og ud i arterierne med. Det diastole blodtryk, er betegnelsen for det tryk, blodet kommer ind i hjertet, fra venerne, med. Anbefalingerne for et blodtryk, til en type 1 diabetes patient, er 130 systolt og 80 diastolt, altså 130/80 mmHg.(7) Ligeledes har blodtrykket betydning for kolesterol aflejring i karrene. Jo større tryk blodet har, jo mere kolesterol bliver presset igennem kar-væggen. Det vil medfører fortykning af cellemembranen. 
Når man indtager alkohol er det vigtigt, også at indtage kulhydrater, da alkoholen hæmmer glukoneogenesen, og får insulinet til at arbejde hurtigere(8). Man vil derfor udvikle hypoglykæmi. Samtidig kan alkoholen også slører symptomerne på hypoglykæmi, så man ikke får spist noget i tide, og det derfor kan udvikle sig til en potentiel livstruende situation.(3) Der findes nogle alkoholiske drikke, der indeholder meget sukker. Det kan foreksempel være Somersby Cider, Smirnoff Ice og så videre. De vil få blodglukosen til at stige, men da det er simple kulhydrater vil det samtidig få blodglukosen til at falde hurtigt igen, så man er stadig i risiko for at udvikle hypoglykæmi i løbet af natten.(9)

(11)
Motion 
Når man dyrker motion stiger ens insulinfølsomhed, så har man en høj blodglukose, vil den falde, hvis man dyrker motion. Der skal ikke tages den samme mængde insulin, som normalt, da blodglukosen så vil blive for lavt. Den øgede insulinfølsomhed varer normalt 1-2 dage efter aktiviteten.

Det er en god idé, hvis man efter at have fået konstateret diabetes, eller hvis man som diabetiker skal starte på en ny sportsgren, at måle blodglukosen før, under og efter aktiviteten. På den måde kan man se, hvordan blodglukosen reagerer. Intensiteten af aktiviteten har også stor betydning for, hvor meget/ hvor lidt blodglukosen sænkes. Jo højere intensitet, jo mere vil blodglukosen falde. Har man en lav blodglukose, spises kulhydrater 1-3 timer før træning påbegyndes. Motion er med til, at sænke blodtrykket og blodets indhold af kolesterol. 
  
Motion er desuden  med til at give både fysisk og psykisk velvære, samt at modvirke stress.(10)