mandag den 23. marts 2015

Dag 11

Dagen startede med at vi læste korrektur på bloggen så eventuelle fejl og mangler kunne blive 
ordnet. Det har været en lang dag, da det kan være svært at finde sine egne fejl.
 Men nu er vi ved at kunne se en ende på det hele. Vi ses :-)

fredag den 20. marts 2015

Dag 10

Vi mødte til direktør tid idag, klokken 9 for en gang skyld - da vi skulle have
sidste vejledning med Rikke B klokken 10 :-). Marianne blev lidt deprimeret efter
vores møde, da det hele virkede uoverskueligt. Dette var dog kun INDTIL vi gik i gang med rettelserne, så blev hun glad igen. Rettelserne er nu lavet og vi håber inderligt at
Rikke bliver tilfreds med det. Signe og Trine vil nu spise kage, Marianne vil spise
glassuren, og Marlene vil så kigge på :-D 

VI SES PÅ MANDAG!!! 
GOD WEEKEND FRA GRUPPE 4 ;-D 


torsdag den 19. marts 2015

Dag 9

Dagen idag startede med, at vi fik snakket om de ting vi manglede at få skrevet om. Vi gik derefter i gang med at skrive om sundhedsloven, fase 4 i innovationsslangen, regulere vores problemformulering, rette lidt hist og her i vores interview med diabetessygeplejersken, og sidst, men ikke mindst skrive virksomhedens værdigrundlag ind. Senere kom vi godt i gang med, at lave et produkt, som vi ikke kan afsløre herinde, men det skal nok blive ret spændende, syntes vi selv ;-)

Sundhedsloven

Formålet med sundhedsloven:

Sundhedsloven er lavet i et forsøg på, at forebygge og behandle sygdom/lidelse så befolkningens sundhed fremmes. Den består af forskellige krav til sundhedsvæsnet, og skal på den måde sikre, at der udvises respekt for det enkelte individ. Desuden har den fastsat følgende regler til, hvad befolkningen har krav på:



1)      Let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
2)      Behandling af høj kvalitet,
3)      Sammenhæng mellem ydelserne,
4)      Valgfrihed,
5)      Let adgang til information,
6)      Et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
7)      Kort ventetid på behandling.           

Den behandling som man ifølge sundhedsloven har ret til, indbefatter både:"undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient."

Behandlingen udføres af sundhedspersoner, som laver sundhedsfaglige opgaver og handler på de ansvar der følger med ifølge den lovgivning de er autoriseret i forhold til. (33)


Eksempler på hvordan sundhedsloven er relevant i forhold til unge med diabetes:

I forhold til det interview, som vi havde planer om at lave, er der en lov der omhandler "videregivelse af helbredsoplysninger", som gør, at vi ikke bare kunne ringe op til en af de unge diabetikere, og spørge om de ville deltage. 

"Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter."


Derfor var vi i stedet nødt til, at vente på vores kliniske vejleder. Da hun først skulle snakke med nogen af de unge, når de i forvejen skulle ind til kontrol for at få lov til, at få deres telefonnummer. Det er alt sammen noget der er med til at sikre, at patienterne kan føle sig sikre på, at personlige oplysninger forbliver fortrolige, med mindre de selv giver lov til andet.(34)

Når man ser på de 15 til 18-årige, som er den aldersgruppe, vi har beskæftiget os med, er der dog også nogle andre regler:


"En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen."


Det vil sige, at så længe man er under 18, skal ens forældre også informeres om den unges sygdom og behandling. Samtidig skal de også være med til, at beslutte hvilken og hvordan behandlingen skal foregå.(35)

onsdag den 18. marts 2015

Analyse af interviewet og artiklen

Vi vil bruge artiklen og interviewet til, at analysere på deres holdninger, omkring vigtigheden af inddragelsen af familien, specielt forældrene. 

Diabetessygeplejerskerne kræver, at den unge i det første lange stykke tid skal have minimum en af sine forældre med. Da det er vigtigt, at have en at støtte sig til, og til at tage en del af ansvaret. De anbefaler dog, at begge forældrene tager med, for at begge forældre kan blive oplært, og for at så mange som muligt bliver involveret.

"Successful interventions often result when the teen with diabetes benefits from the understanding, support, and skills of family members in a context that avoids diabetes-specific family conflict."(27)
- Det der skaber et godt resultat for den unge er, når de får støtte, og kan trække på viden fra familien/forældrene. Men det er samtidig en forudsætning, at de forsøger at undgå konflikter omkring sygdommen, for at opnå et godt resultat.

Både i artiklen og i interviewet, er der enighed om vigtigheden af forældrenes/familiens arrangement og indragelse. Da man vil undgå, at den unge får oplevelsen af, at stå alene med sygdommen. De kan samtidig have en større viden, som den unge kan have gavn af. Det er dog vigtigt at forældrene er enige om, hvilke "regler" der skal være for den unge, da det ellers kan skabe en masse konflikter. De mener også begge, at det er vigtigt at de unge hele tiden har mulighed for, at ringe og få support som en ekstra slags livline.

Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), er et nationalt system til kvalitetsudvikling, på tværs af alle sektorer indenfor sundhedsvæsenet. Et system så man undgår utilsigtede hændelser, i forhold til patienter og personale. (28)

DDKM blev grundlagt i 1990’erne, fordi der blev lavet for mange utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet. Der kom også øget fokus, på den dårlige kommunikation mellem sektorerne. Det var indenrigs og sundhedsministeriet, som valgte at lave et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem, for at sikre ensartethed. (29)

Det overordnede mål var, at bidrage til en høj kvalitet både i forhold til sundhedsydelser, og med hensyn til at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløb. Man skal samtidig sikre en løbende udvikling, af kvaliteten i alle offentlige sundhedsydelser. Samtidig med, at forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. (28)

DDKM anvender et specielt team, Surveyteam, til at sikre den bedste kvalitet i sundhedsvæsenet. Teamet består af personer, som er uddannet til at varetage opgaven, men som også til dagligt er fagpersoner, som arbejder i sundhedsvæsenet. De kommer aldrig uanmeldt, der er en aftale på forhånd. Surveyteamet interviewer personale og patienter, samt iagtager procedurer og gennemgår retningslinjer. En rapport bliver udarbejdet på baggrund af besøget om, hvordan afdelingen lever op til akkrediteringsstandarderne (standarder for god kvalitet) i DDKM. (30)

Kvalitetscirklen:

Formålet med hele akkrediteringsprocessen er, at sætte en uendelig cirkel af kvalitetsforbedring i gang.

DDKM bygger på den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling, som tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Kvalitetscirklen indeholder fire trin.

1. Planlægge, som i DDKM betyder, at der i sygehuset skal foreligge retningsgivende dokumenter, som beskriver, hvordan kvalitetsmålet i den givne akkrediteringsstandard nås. Et eksempel kunne være PRI.

2. Udføre, som betyder, at sygehuset skal sikre implementeringen af de retningsgivende dokumenter. Man skal udføre de angivne retningslinjer.

3. Undersøge, som betyder, at sygehuset skal overvåge kvaliteten af sygehusets strukturer og processer, samt de leverede ydelser.

4.Handle, som betyder, at sygehuset skal vurdere resultaterne af overvågningen, samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist. (31) 
(31)
Et eksempel på, hvordan DDKM kan blive brugt i forhold til diabetes. Det kan være, at skabe mere fokus på det, hvilket vi ikke syntes, er belyst nok i samfundet. Diabetes foreningen har nogle kampagner kørende, i løbet af året, men det er ikke noget man, som borger lægger mærke til, hvis man ikke selv skal forholde sig til det.(32) I og med, at der ikke er sat nok fokus på dette, kan mange unge føle sig ensomme og anderledes. For at skabe en bedre kvalitet, kunne man lave kampagner som belyser det at have diabetes, for at skabe opmærksomhed omkring sygdommen. 

Dag 8

Vi startede dagen ud med, at lave en plan for hvad vi skulle i gang med. Vi fordelte opgaverne mellem os. Efter vi havde skrevet om den danske kvalitets model, sammenlignet interview med undersøgelsen, og lavet noget på innovationsslangen, blev vi ramt af en krise. Vi aftalte herefter et møde med vores vejleder Rikke, så vi kunne få kontrol over situationen igen. Senere havde vi et gruppemøde, hvor vi kunne få sagt, hvad vi havde på hjertet, så vi kunne komme konflikter i forkøbet. Iøvrigt har vi droppet, at interviewe en ung diabetiker, da vi ikke følte, vi havde tiden til at få det bearbejdet. Det blev for sent, før vi kunne få interviewet i hus. Til sidst gik vi i gang med nogle af de rettelser, som Rikke medbragte til vores møde, det vil vi også forsætte med imorgen. 
Vi ses og hygge til jer :-)!

En lille hyggestund :-)